Jeg hedder Mathilde og jeg bor sammen med min kæreste Mikkel, vores hund Diaz, flere hamstere og alle vores marsvin, i Næstved.
Opdrættet er opkaldt efter vores hund. Hun er en Welsh Corgi Cardigan, så Corgi sammen med Diaz blev til Cordias. Diaz er noget højlydt og af samme årsag, vil hun være lukket væk, når i kommer for at hente jeres nye familiemedlem.
Vores gnavere bor herhjemme på deres eget værelse. Døren er dog primært kun lukket om natten og derfor er marsvinene stadig en del af hverdagen og vant til dagligdags lydende.
Jeg startede opdrættet op i April 2025, hvor jeg fik de første marsvin hjem. Jeg var simpelthen så heldig, at da jeg meldte ud at jeg gerne ville starte opdræt og gerne ville opdrætte Trefarvet Racedyr, så var der en anden opdrætter, der gerne ville stoppe, med lige den race og i den farvekombination, jeg var faldet for.
Jeg er ofte at se på udstillingerne i DMK og opdrættet er også med udstilling for øje og ikke salg, af samme årsag vil vi ikke have marsvin, der søger nye hjem konstant.