Flokdyr:
Da marsvin er flokdyr, skal de altid gå minimum 2 marsvin sammen. De skal IKKE gå sammen med andre dyrearter end marsvin. Hanner kan ikke gå flere sammen end 2 og den bedste kombi er, at der er en større aldersforskel på dem. Dog kan 2 brødre også godt gå fint sammen. Hunner kan sagtens gå flere end 2 sammen. Det kan være en fordel at have en kastreret han, til at gå sammen med hunnerne, for at holde hunnerne i skak.
Burstørrelse:
To marsvin: 120×60 cm. (0,7 m²)
Tre marsvin: 150×60 cm. (0,9 m²)
Fire marsvin: 200×60 cm. (1,2 m²)
Fem marsvin: 250×60 cm. (1,5 m²)
Seks marsvin: 300×60 cm. (1,8 m²)
Indretning:
I buret skal der være minimum 1 madskål, 1 vandskål eller flaske, 1 høhæk og 1 hus med minimum 2 indgange. Bor der flere end 2 marsvin i 1 bur, kan det være en fordel at have mere end 1 af hver ting. Huset skal altid have 2 indgange, så der ikke opstår uheldige situationer, hvor et marsvin bliver fanget inde i huset.
Foder:
80% hø – Jo grovere og grønnere, jo bedre.
15% grønt – Om sommeren kan man ofte finde grønt udendørs og ellers grøntsagere, så som kål, peberfrugt, gulerøder, osv.
5% marsvinefoder – ALDRIG foder beregnet til flere dyrearter eller andre dyrearter end marsvin og ALTID pillefoder, da de vil sortere i blandingsfoder.
Hvad gør vi her?